”Hverdagskokkens vidunderfrembringelser, med en smag af fest.”

 

Lidt hverdagskok er vi jo alle. Det er hverdage, der er flest af, så hvorfor ikke fylde noget mere smag i hverdagene. ”Gør hverdag til fest” – uden af det raserer budgettet eller vælter kalorieregnskabet.

 

Kryddersalt bidrager med stor smag til alt det hverdagsagtige ( festmad forskønnes jo også af kryddersalt). Med kryddersalt er det meget nemt og hurtigt at peppe hverdagsmaden op. Når overvejelser om sundhed kommer ind i billedet, har kryddersalt mange ”tungtvejende” plus-sider: indholdet af brændenælde og skvalderkål virker syrenedsættende i organismen og indeholder mineraler og vitaminer. De forskellige krydderurter har også hver især indhold af vitaminer, mineraler og stoffer, som støtter sundheden.  

 

Ved at bruge kryddersalt som smagsgiver i maden, spares der på det daglige indtag af salt – urterne giver mere smag. Ernæringseksperter har fundet frem til, at vores indtag af salt er alt for højt. Saltindholdet er stort i bla. færdigretter, chips, ost og kødpålæg .

 

Vi vil fremover tilstræbe os, jævnligt at bringe opskrifter hvori vores forskellige krydder – produkter indgår.

Opskrifterne er selvkomponerede udfra hvad vi selv godt kan lide – og sætter pris på.

 

Vi sætter følgende krav til ” hverdagkokkens vidunderfrembringelser”: - sund mad med mange grøntsager og frugter. Friske og gode råvarer –  gerne økologiske , dog uden at få flip – det kan være lige så vigtigt at råvarerne følger lidt årstiden. Et fornuftigt, lavt fedtindhold. Mad der er nem at lave, enkle råvarer – så indkøbslisten bliver overskuelig.

Vi tager ikke ansvar for opskrifterne og indholdet.

 

Opskrifterne skal gerne øge nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere – skift evt nogle af ingredienserne ud med noget  du har i forvejen – der har lidt tilsvarende smag, egenskaber eller konsistens.

 

God fornøjelse – god fest i hverdagen!